Forside
Bøger
Kunst
Designertøj
Festguide
Madopskrifter
Frikvarteret
Ferie og rejser
Tilmeld nyhedsbrev
Hjælp Afrika
Shopping guide

                                          



 

Materialer til fremstilling af strømpedukker:
  • Nylonstrømper som kan holde til at blive syet i. F.eks. er de billige til 3 for 10 kr. fine - men man må prøve sig lidt frem.
    Brug ALDRIG gamle, brugte nylonstrømper. Det er et stort arbejde at lave en strømpedukke, så lad være at bruge tid på dårlige materialer.
  • Pladevat.
  • Kartet uld. Kan skaffes billigere ved  at købe nyklippet uld på landet, og derefter selv forarbejde det.
    Uldet kan vaskes i hånden i uldvaskemiddel, centrifugeres i et pudebetræk i vaskemaskinen og derefter hænges til tørre udendørs på tørresnor eller indendørs f.eks. over kanten på et badekar.
    Når ulden er tør, skal den kartes inden den gemmes i et pudebetræk.
    Er man "doven", kan ulden også vaskes i maskine på uldprogram, hvis man husker at putte den i et pudebetræk og lukke det forsvarligt.
    Uld fra 1/2 får giver ca. 5 pudebetræk fuld af kartet uld.
  • Stofstrimler af f.eks. gammelt sengelinned.
  • Ståltråd - hegnstråd eller lidt tyndere, til dukkekroppen. (Jeg købte et par ruller billigt på qxl.)
  • Tyndere ståltråd til at forme hænder med.
  • Fedtfarver eller make up til sminkning af dukkerne.
  • Stof og blonder til fremstilling af tøj.  Hvis man ikke har noget på lager, er det en god idé at kigge forbi en genbrugsforretning inden der investeres i nye stoffer. Der er tit fine uldstoffer at finde i genbrug.
  • Sorte/hvide perler til øjne og hvide perler til tænder.
  • Uld eller pels til hår.
  • Briller, sivsko/træsko, strikketøj, avis eller andre ting til at give dukkerne personlighed med.
Tips og triks.:
  • Jeg plejer at lave dem lidt på "samlebånd" - nogle stykker af gangen. Først laves baghoveder. Derefter ansigter, så kroppe og hænder og til sidst når alle delene er færdige, samler jeg dukkerne.
  • Jeg plejer at sy lidt forskelligt tøj, så der er lidt i udvalg, når dukkerne skal have tøj på.
  • Nærmere beskrivelse af, hvordan dukkerne laves findes i Ulla Påskes bøger om fremstilling af strømpenisser, -trolde og -eventyrfigurer.
    I bøgerne er også vejledning til syning af tøj.
    Ulla's bøger kan købes i boghandlen eller på følgende link: www.ullapaaske.dk eller naturligvis lånes på biblioteket.
    Hos Ulla er det også muligt, at købe alle materialer til dukkerne.
  • Det er sjovt, at lave strømpedukker, man skal blot være indforstået med, at den første nok ikke bliver den mest charmerende.
    Glem dog ikke, at øvelse gør mester.