Hjælp børn i Afrika
I Mikindani, Tanzania kan du - gennem DSP (Danish
school project) - for bare 55 kr. om måneden betale skolegangen for et
barn.
Beløbet dækker skolepenge, bøger,
uniform og administration.
Da næsten alt arbejdet er frivilligt, udgør administrationsomkostningerne
kun 10 kr. pr. måned.
Fordelen ved at samarbejde med DSP er, at sponsorene
er tæt på projektet og har direkte indflydelse på dette. Hvis
man sponsorerer et barns skolegang, er der mulighed for at skrive med barnet,
ligesom man modtager et billede af "sit" barn.
Derudover orienterer DSP jævnligt om projektets fremgang, skolernes tilstand
og børnenes undervisning. Dette foregår pr. email.
Vi har også med mellemrum indsamling af f.eks. gamle mobiltelefoner, tøj,
legetøj og skoleudstyr blandt sponsorerne. Disse effekter bringes til
Mikindani af de sponsorer, der rejser på besøg i Tanzania.
Hvert år indkaldes sponsorerne til generalforsamling
i DSP, hvor regnskabet fremlægges og hvor der naturligvis er mulighed
for at komme med nye idéer.
Såfremt man ikke ønsker at
sponsorere et barn, men hellere vil give til opbygning og vedligehold af
skolerne, er der også mulighed for dette. Prisen er den samme - 55 kr.
Projektet er blevet en stor succes, og vi mangler
desperat nye sponsorer. Sponsoraterne gør, at forældrene ikke holder
børnene hjemme for at arbejde, men føler sig tilskyndet til at
sende dem til skole.
Hvis du skulle få lyst til at besøge
Mikindani og hilse på "dit" barn, har Mikindani et hotel og
en hjemmeside med yderligere oplysninger.
Der er meget mere at fortælle om skoleprojektet,
så hvis du vil vide mere og læse om muligheden for at blive sponsor,
så klik på linket: www.mikindani.dk
Har du lyst til at læse lidt om Mikindani
som turistmål så klik på linket:
www.mikindani.com
Jeg kan varmt anbefale at blive sponsor i dette
projekt. Her gør pengene virkelig nytte.
Anbefalet af
Else Vestergaard
|