Forside
Bøger
Kunst
Designertøj
Festguide
Madopskrifter
Frikvarteret
Ferie og rejser
Tilmeld nyhedsbrev
Hjælp Afrika
Shopping guide

                                         


 

 

Lidt om Annelises interesse for dukkemageri:

Dukkeinteressen gælder især porcelæn og blålersdukker.
Plastik og vinyldukker, som primært bruges til at lege med, har ingen interesse.

Selvom jeg først kom i gang med at lave dukker selv som 40 årig, stammer interessen helt tilbage fra barndommen, hvor der lå en og gemte sig i min farmors kommodeskuffe. Den var adskilt i flere dele. Havde ingen hår, og kroppen der er fyldt med græs eller hø, havde begyndende huller, og den var kun til pynt i skuffen.
Jeg måtte godt kigge, men ikke pille.

Da jeg blev ældre, fik jeg damen foræret, hvorefter hun flyttede ind i en skotøjsæske hos mig i stedet. På et tidspunkt blev jeg træt af at flytte rundt på æsken, og da interessen for porcelænsdukker begyndte at vise sig i form af pynte porcelænsdukker til salg i butikkerne, dukkede også dukkemagerne frem i lyset.

Det lykkedes mig via Internettet at finde frem til en forretning, der solgte materialer til dukke fremstilling, og fik der lidt vejledning i, hvad jeg kunne gøre for at få dukken samlet, nødtørftigt repareret, og iklædt.

Jeg var imidlertid blevet bidt af alle de mange flotte dukker, jeg så i butiksvinduerne, og har faktisk fået samlet en del købe dukker.

På et tidspunkt løb jeg tilfældigt i en demonstration af dukke fabrikation af Cernit ler.
Det så spændende ud, og blev til nisserne.

Det viste sig, at damen, der demonstrerede teknikken, også underviste i fremstilling af "rigtige" porcelænsdukker.
Så var jeg fortabt.
Det er efterhånden blevet til mange dukker, trolde og andet fremstillet af porcelæns- og blåler.

Den første dukke jeg lavede på dukkekursus var Natasha.
Det ses tydeligt, at min læres stil er smittet af på ansigtsudtrykket.
Der var lige nogle ting, der skulle rettes til.

Derefter gik det slag i slag, og med øvelsen kom også rutinen, og modet til at variere stilen.

Dukkerne og klovnene er lavet i porcelæn, medens trolde og nisser er lavet i blåler.

Cernit er efterfølgende blevet udskiftet med blåler, da Cernit er et relativt dyrt materiale, og holdbarheden på nisserne må påregnes at være mindre, da leret ”kun” skal brændes i alm. Bageovn.

 

Fremstilling.

Jeg starter med en klump ler, og diverse værktøjer
Endvidere skal der bruges uld til hår, lærredsstof til krop, uld til fyld, skulderpuder til bagdel, bryst og andre steder, der skal være fyldige, akvarelfarver og øjenskygge til øjne, læber, negle og farve i kinderne, stof til tøj samt diverse knapper, perler, fjer og bånd til pynt.

Det kan være nødvendigt selv at farve ulden til håret, eller stoffet til tøjet for at få de rigtige nuancer. I det tilfælde er det også nødvendigt med tekstilfarver.

Porcelæns hovederne er bygget op med en teknik, hvor man former de enkelte ansigtstræk, alt efter den karakter man ønsker at give dukken, mens trolde og nisser udelukkende bliver lavet ud fra kugle princippet. Dvs, næse, mund, kinder, hage og øjn er kugler der bliver sat på en større kugle, og derefter bliver klemt fast.

Når hovederne er færdige skal de tørre et par timer, hvorefter de udhules for at mindske vægten.

Dukkerne efterbehandles derefter ved, at man ”vasker ” dem, så alle ujævnheder i porcelænen forsvinder.
Blålers hovederne må derimod ikke ”vaskes”, da der er småsten i leret, og disse kommer tydeligere frem ved en ”vask”.

Når hovederne er færdige og sat til tørring mindst en uge, er det tid til at lave hænder og fødder. Disse er efter min mening det sværeste at lave, da de skal passe proportionsmæssigt til hovedets størrelse.

Da leret (især porcelænet) svinder under tørring og brænding, skal hænder og fødder helst laves samtidig med hovedet, for at få det bedste målestoksforhold. Dette er knap så vigtigt med trolde og nisser, da proportionerne på disse er lidt mere flydende. Nisser og trolde må godt se lidt ”mærkelige” ud, uden det bliver bemærket.

Når delene alle er tørret, skal de brændes. Dette sker i keramikovn, hvor porcelæn og blåler IKKE må komme i samme brænding, da de skal have forskellige temperaturer.
Det er også vigtigt, at porcelænet ikke får for meget varme, da det ellers bliver glasseret.

Efter brænding skal dukkerne males og sminkes, og man er klar til at lave krop.

Påklædningen er lige så stor en udfordring - eller større end at lave hovederne. Hvilken stil skal dukken have, og hvad har man på lager af stof, eller skal der købes specielt ind.

Jo flere dukker man laver, jo billigere bliver det, da man jo med tiden får anskaffet sig en del grundmaterialer. Fremstillingsprisen på en dukke ligger mellem 500 – 1.000 kr.
Dette gør at salgsprisen kommer op i en minimumspris, der ligger på ca. 1.000 kr.

Man skal påregne ca. 200 arbejdstimer pr. dukke incl. brændetid.

Salg og priser:

De små trolde nisser* og nisser* laver jeg ind imellem til salg, men jeg har ikke lagt mig fast på en decideret produktion, da jeg skal i byen for at få brændt tingene, og det ikke altid kan ske når jeg skal bruge det.

Priserne for de små trolde nisser har til nu været 80,- kr stk., mens de lidt større nisser står i 300, – kr. pr. par. Om dette kan holde i fremtiden afhænger af fremstillings omkostningerne, og om jeg overhovedet får lavet flere. Har i øjeblikket 5 trolde nisser på lager og muligvis et enkelt sæt nisser, der først bliver færdige i slutningen af september 2003.

Jeg har også tidligere haft en produktion af mus til salg, for den formidable sum af 30,- kr. stk. Denne produktion kunne jeg måske fristes til at tage op igen, hvis der skulle opstå en efterspørgsel.

Musene laves efter en simpel skabelon, hvor stoffet kan varieres i en uendelighed, og musene fyldes med grødris, hvilket gør dem ret fleksible mht. placering.

Jeg tager ikke imod bestillinger på dukker, da en bestilling som regel altid indebærer specielle ønsker for udseende og påklædning, hvilket jeg ikke kan honorere, da mine dukker altid opstår spontant under arbejdet med leret, og tøjet først bestemmes når dukken er færdig.
Desuden har jeg det med dukkerne, at de nærmest bliver et medlem af familien efter så mange timers arbejde, så det er meget svært at skille sig af med dem.

Kommer der imidlertid en dag en, og forelsker sig i en bestemt dukke, kan det da godt være jeg kan overtales til at sælge. Især når produktionen er nået til en højde, hvor det også kniber med pladsen til opbevaring.

Annelise Junker kan kontaktes på Tlf. 40973515

 Tilbage

Dukkegalleri